Ob-la-di, Ob-la-da [dansk]

[Read the English version]

Den alderstegne Beatles-sang om Desmond og hans trækvogn på en markedsplads toner frem for det indre øre en tidlig morgen på et thailandsk marked - men Desmond er der ikke

"Happy ever after in the market place. Desmond lets the children lend a hand".

Inspiration kan komme fra de mest uventede sider. Som til f. eks. at vandre rundt mellem halve og hele grise, gigantiske fisk i lange rækker, tomater, agurker og eksotiske frugter i tusindvis - og så pr. automatik begynde at nynne en gammel Beatles-slager. "Ob-la-di, Ob-la-da - life goes on bra...."

Men livet går. Og det går godt på markedspladsen. Også selv om, man må kigge langt efter Desmond. Han er der ikke. Eller også er han der i hundredtal. Måske ikke dén Desmond, der fik sin Molly i Beatles-udgaven. Men dén Desmond, der passer sin trækvogn eller faste stadeplads på markedspladsen. Og som såmænd også "lets the children lend a hand".

Markedet er en stor del af tilværelsen for hundredvis og en væsentlig del af hverdagen for tusindvis af thai'er på den thailandske ferieø Phuket. På øens østkyst ligger hovedbyen, Phuket Town. I kilometer ikke så forfærdelig langt fra turistcentrene på vestkysten. Men i hverdagsliv milevidt borte. Specielt i de tidlige morgentimer er det en del af den ægte thai-hverdag, der byder sig til som oplevelse - tilmed uden adgangsgebyr.

Den thailandske hovedstad, Bangkok, har sine spektakulære flydende markeder i Thonburi og Damnoen Saduak, hvor markedsfolket fragter sig selv og deres varer rundt i de små sampaner. De flydende markeder er med årene forvandlet til en blanding af gammel kultur og turistoplevelser, som rejseselskaber tilmed arrangerer ture til.

Der er ikke noget flydende over markederne i Phuket Town. Heller ikke turisme. Markederne er fortsat en nødvendig del af lokalbefolkningens hverdag. De er traditionernes autentiske svar på supermarkedernes fødevareafdelinger. Og i mange tilfælde såmænd også på non-food afdelingen.

Liv og leben

Næsten alle daglige fornødenheder kan købes og bliver købt på markederne. Phuket Town har et par markante, som tilmed ligger stort set midt i byens hjerte. Morgenvandreren vil kunne opleve et liv og leben uden sidestykke som stort set nærmeste nabo til Phuket Towns store, internationale varehus, Robinson, som for mange turister er et naturligt mål for et besøg i hovedbyen. Men varehuset adskiller sig ikke nævneværdigt fra varehuse alle andre steder i Verden. Grøntsagerne ligger linet op i kølediskene, forsynet med forklarende tekst både på thai og engelsk. Robinson har sin slagterafdeling med vakumpakkede produkter og delikatesse-disk. Og morgenvandreren vil gå forgæves til varehuset, som først slår dørene op klokken 10.

På det tidspunkt har de detailhandlende naboer pakket sammen for dagen. Markedet klos op ad Robinson får liv allerede i de sene nattetimer. De handlende ruller ind med deres varer og rigger deres stande til nøjagtig som de gjorde det et døgn tidligere. Og som de vil gøre det et døgn senere. Eneste forskel er, at æg, fisk, fjerkræ, grøntsager, frugter og hvad der ellers udbydes, er aldeles friske.

Fra nær og fjern dukker kunderne op. De første ganske kort tid efter, at varerne er på plads. Den, der kommer først til mølle.... Og så går handelen i øvrigt livligt i nogle timer. Private køber ind. Ikke til køleskabet og fryseren, men kun til dagen. Næste morgen vender de tilbage for at forsyne familien til en ny dags behov. Folk fra store og små hoteller og restauranter møder op med dagens indkøbsseddel, som afleveres til de faste leverandører. Med forventning om, at det er prima varer, der læsses i pick-up'en. Ellers er leverandørerne pludselig ikke så faste længere. Der er nok andre at vælge imellem.

Mens varerne læsses, er der tid til et solidt morgenfoder i en af markedets små restauranter, som udelukkende har thai-food på programmet. Sulten stilles formedelst 20-30 Baht, og turen kan gå hjem med nylagte æg, friskslagtede kyllinger, friskfangede fisk, nyplukkede tomater og i hobevis af andre varer.

Gode Buddha-ord

Andre opholder sig på markedet, stort set til det lukker hen på de tidlige morgentimer. Det er de buddhistiske tiggermunke i deres safrangule kjortler. De har deres faste plads på markedet, hvor lokale thaier yder deres bidrag til livets opretholdelse i templet. Nogle afleverer et par agurker, andre fisk, æg eller lidt penge. Munkene kvitterer med gode Buddha-ord og ønsket om held og lykke.

For de mindre morgenduelige, men med ønske om at opleve markedslivet, er der gode muligheder senere på dagen. Phuket Towns anden, store, faste markedsplads breder sig på begge sider af Ranong Road, som er byens bus-gade. Det er herfra, lokalbusserne til Patong, Rawai, Karon og Kata, Kamala og andre destinationer på øen, udgår. På den ene side af Ranong Road åbner sig en eventyrverden i frugt og grønt. På den anden side findes inden døre et eldorado i fisk, fjerkræ og kød.

Markedet ved Ranong Road syder af liv det meste af dagen igennem. Dog med nogle småsløve eftermiddagstimer, hvor varmen er værst, og hvor de færreste orker at købe ind. I det store hele fungerer markedet efter samme koncept som nattens marked ved Robinson varehuset. Varerne er friske og billige. Og for den, der blot ønsker at suge oplevelsen til sig, bugner det af synsindtryk. Og mange af indtrykkene er særdeles velegnede til en revision af, hvordan tingene også kan gøres. Den vesterlandske, vacumpakkede og datostemplede virkelighed får mangt et skud for boven. Stregkoder og indholdsdeklarationer er ukendte begreber på markedet. Her handler det først og fremmest om erfaring i at vurdere ved et kig og et klem.

Fødevaremarkederne bryder med den opfattelse, som mange turister har af thailandsk handelsmanér. Priserne er som regel aldeles faste. Et kilo papaya koster, hvad et kilo papaya nu koster dén dag. 10 friske æg i den gode størrelse koster 23 eller 25 Baht - uden diskussion. Det er ikke her, der hverken kan eller skal "pruttes".

Søndags-markedet

Dét er der til gengæld rig mulighed for i løbet af søndag. Mens fødevarernes markeder er en hverdags-forestilling, så er søndag den helt store dag i Phuket Town, når det drejer sig om non-food. Søndagsmarkedet tæt på byens store busstation for forbindelser til andre dele af landet, er et østerlandsk virvar af alt muligt. Det er de lokales svar på de mange handelsboder, som turisterne ofte kun oplever i badebyernes kernecentre. Og tilsvarende sjovere.

Et par Lewis, der aldrig har været i nærheden af Lewis, ryger over salgsbordet for et par hundrede Baht. Vel at mærke, hvis man er "farang" - en fremmed. Startprisen er formentlig noget højere. Der skal jo være noget at handle om. Er det en thai, der står på salgsbordets køberside, kan prisen udmærket rasle yderligere ned.

T-shirts, sko, glasvarer, CD'er, kassettebånd, legetøj, elektronik, plakater, bøger. Og meget, meget mere. "You name it..." kunne de thailandske handlende passende påstå, hvis det ikke lige var fordi, det ofte kniber med det engelske. Kollegerne i turistcentrene er langt mere drevne, når det gælder internationale kunder. Mange udenlandske besøgende finder også vej til søndags-markedet i Phuket Town. Men markedet bærer heldigvis præg af, at det først og fremmest er handelspladsen for de lokale.

Familien på indkøb

Søndags-markedet kommer rigtigt i gang hen på eftermiddagen, og så er det bare med at suge oplevelser til sig. De er over alt. Der handles på god, gammeldags manér, og såvel Phuket Town-borgere som folk fra andre dele af øen slæber rundt på deres indkøb. Thailandske familier hygger sig på den ugentlige - eller månedlige - markedstur. Der købes nyt tøj til ungerne. Et sæt skruetrækkere til farmand. En læbestift og kindrødt til mor. Unge fløse går i handel om et sæt overdimensionerede højttalere til bilen. Andre nøjes med et par Manchester United-klistermærker til nogle få Baht. Og alt sammen til lange mere spiselige priser, end (næsten) samme ting ville have kostet i et af supermarkederne. Måske med lidt mere autensitet over Lewis-mærket, men så også til den firedobbelte pris.

Sulten stilles på en af de mange små-restauranter, der etableres i dagens anledning. Og før turen går hjem - til fods rundt om hjørnet, hele familien på samme, lille motorcykel, eller med lokalbussen ud i periferien - købes de sidste ting ind. Måske lidt søde sager til bedstemor, som ikke længere har kræfter til at tage med på det ugentlige marked. Eller måske et par tungtvejende vandmeloner i den del af markedet, der også har grøntsager.

Hen på aftenen pakker de handlende deres varer sammen. Kulisserne om søndags-markedet stuves af vejen for at stå klar til om præcis en uge. Det er faste rutiner, og alle kender deres opgaver. Salgsboderne er ofte bemandet af hele familier, hvor unge og gamle, store og små tager deres tørn. Desmond lets the children lend a hand.

Ob-la-di, Ob-la-da - life goes on bra....